Wauw, hvor er der sket mange ting i mit liv de sidste 10 måneder….!

Jeg har måtte stoppe op og mærke efter hvad jeg VIRKELIG ønsker, hvad der er vigtigt for mig og hvad jeg vil i MIT liv – og dette har betydet nogle til- og fravalg. 

I starten af dette år sagde jeg farvel til et langvarigt parforhold og flyttede alene med min søn. Siden har jeg brugt tid på at finde mit eget ståsted, reflektere over mit liv, kigge ekstra grundigt i min livsbagage og mine mønstre. Jeg er nu stille og roligt landet i mig selv igen. Og jeg er landet et godt og kærligt sted.

Oveni har de sidste måneder været hektiske med op til 50 timers arbejdsuge, som en kombination af både at være lønmodtager i Sundhedsvæsenet og selvstændig i min egen klinik.
Jeg har tydeligt kunnet mærke en øget interesse og tilgang i min klinik fra mennesker, der ønsker positive forandringer i deres liv ved hjælp af hypnoterapi og mindfulness. Det er jo helt fantastisk! Jeg glædes inderligt over at være en del af disse menneskers rejse, være vidne til at de slipper deres angst, kvitter smøgerne, styrker deres selvværd, får bedre relationer, mere mod, indre ro og balance.
Sideløbende i alt dette har jeg gennemført en mindfulnessuddannelse, som har givet mig en masse selvkærlighed og power. Så jeg kan roligt sige, at min kalender har været booket ud!

I hele denne proces blev det mere og mere tydeligt for mig, at jeg ikke trives optimalt i mit lønmodtagerjob og at det måske var tiden til at ændre kurs – leve mit liv mere helhjertet og autentisk.

Nu har jeg handlet på det og jeg er så klar! 

Jeg har opsagt mit lønmodtagerjob og er nu gået all-in i min klinik CC Hypnoterapi – så jeg er selvstændig på fuld tid fra 1. november! 

…..Så nu er jeg helt på egen hånd. Skræmmende? ja!

Pyha, det var svært at slippe den økonomiske og sociale tryghedsbase, som jeg havde i mit lønmodtagerjob. Men nu har jeg givet slip  – og det føles rigtig fantastisk og jeg glæder mig! Jeg er ikke i tvivl om, at det nuværende er den helt rigtige beslutning.

Det betyder bl.a. at du løbende vil modtage nyhedsbreve fra mig, hvor jeg vil dele mine refleksioner og selvfølgelig informere om nye tiltag, kurser, tilbud, foredrag etc., så du altid er sikker på, at være opdateret!

Jeg lover, at jeg ikke vil spamme dig med nyhedsbreve, men måske der vil komme lidt ekstra her i kommende tid. Jeg har nemlig en masse nye tiltag i ærmet – skibe der skal sættes i søen. Håber du vil tage godt imod og jeg håber, at du vil dele i din omgangskreds, så flere kan få kendskab til og glæde af hypnoterapien, mindfulness og kærlighedssprog. 

Og i øvrigt – i november og december måned er der et helt særligt tilbud:

 
Et hypnoterapiforløb (4 sessioner) koster frem til 31.12.15  3.100,- kr. Du sparer 700,- kr i forhold til gældende priser på min hjemmeside. 

De kærligste hilsner
Charlotte 

Tak fordi du er tilmeldt mit nyhedsbrev. Kender du andre, som kunne have glæde af at modtage mit nyhedsbrev, så send dem endelig et link til min hjemmeside www.cchypnoterapi.dk eller inviter dem til at synes godt om min Facebookside CC Hypnoterapi, hvor de kan tilmelde sig nyhedsbrevet. 

If you can change your mind

you can change your life